De Italienske Vin Entusiaster - "Det er ikke Rødvin ! Det er Barolo".
Italiensk Rødvin er for alvor på vej ind på det danske marked, og efterlader alle øvrige Rødvine måbende tilbage.
Dette ses bl.a. tydeligt i diverse reklamer fra forretningerne, og ikke mindst på vin-auktioner rundt i landet, hvor man kan være heldig, at få
rigtig god vin til billige penge. Også nye vin-navne har inden for det sidste års tid set dagens lys.
Hvad sker der ? Hvad har de gang i de Italienere ? Hvordan laver de disse fantastiske Rødvine ? Hvorfor smager de så fuglene synger ?
Det er nogle af de spørgsmål, vi skal prøve at finde svaret på i < De Italienske Vin Entusiaster >
Vi skal ligeledes se på de 4 klassifikationer,
Italiensk Rødvin er opdelt i :
# DOCG = Denominazione di Origine Controllata e Garantia
# DOC = Denominazione di Origine Controllata
# IGT = Indicazione Geografica Tipica
# VDT = Vino da Tavola
Og hvad forskellen på disse vinklassifikationer er ?
Der er utallige druesorter involveret i produktionen af Italiensk Rødvin. I VENETO området alene,
findes der omkring 80 forskellige druesorter. Andre steder må der kun dyrkes en bestemt slags drue, til en bestemt type vin pga. klassifikationen.
Rødvin er ikke kun Rødvin. Det er ligeledes en historisk saga, som kun de færreste tænker over, når de smager på de kostbare dråber.
Rødvinen går langt tilbage i historien, hvilket er med til at indgyde respekt, og ærbarhed overfor disse fantastiske druer
der langt hen ad vejen jo "bare" er en ussel pind i jorden, der står, og ser temlig død ud.
Men naturens forunderlige kræfter vækker dem langsomt til live, og de skal igen, for gud ved hvilken gang,
yde deres bedste for de finurlige druers skyld. Dog er de særdeles afhængig af jordbund, vejr og klimatiske forhold.
Disse nævnte faktorer er grundstenene for druernes vækst og ydelse, og således medvirkende til at give det bedste resultat for produktionen af den endelige Rødvin.
Dertil kommer naturligvis den måde, hvorpå planterne behandles og beskæres på. Om druerne håndplukkes, maskinhøstes, tørres, eller presses.
Hvilke fade der bruges til lagring, og hvor længe Rødvinen ligger på disse fade.
Rødvin er, som sagt, ikke kun Rødvin, men en kompliceret størrelse,
der synes simpel, da vi jo "bare" hælder drikken i halsen. Dog forskes, prøves og testes der i druer og Rødvin som en anden sygdom. Blot er det ikke nogen sygdom, vi her taler om, men en "gudedrik" vi er godt i gang med at opdage.
Har Du ikke opdaget den endnu ? Skulle Du prøve at købe en flaske Italiensk Rødvin !
Citat fra "Anna Phil": "Hvorfor skal jeg ha´Rødvin" ? "Det er ikke Rødvin, det er Barolo" ! Citat slut.
Ved gud ! Du ønskes god fornøjelse !